MAPS Movie Mingle: Land Art Kino
Robert Smithson, Nancy Holt og Judy Chicago
22.05.2026 18:00 – 19:30
MAPS Movie Mingle er en levende filmoplevelse, hvor vi udforsker visuel kultur gennem alt fra kunstfilm og videokunst til dokumentarer og mere kommercielle værker. Programmet samler film på tværs af genrer og formater og skaber et uformelt rum, hvor du kan opleve både klassikere og nye perspektiver.
Kom og nyd et glas vin, spis popcorn og se en god film, introduceret af en af vores værter, der giver en indføring i aftenens visning.
MAPS inviterer til Land Art Kino filmaften.
Med vores Land Art Kino trækker vi historiske linjer tilbage til pionerer som Robert Smithson, Nancy Holt og Judy Chicago, hvis ikoniske værker står som symboler på kunstens indtræden i landskabet. Filmene giver mulighed for at opleve værker, som ikke længere eksisterer, eller som ligger så afsides, at de sjældent ses i virkeligheden. Desuden viser filmene de processer, der ligger bag værkerne, og giver en forståelse af værkernes tilblivelse og kontekst.
Visningen indledes med en kort introduktion til filmene.
Pris: Gratis efter betalt entré
Tid & sted
Fredag d. 22. maj kl. 18.00
MAPS – Museum of Art in Public Space
Nørregade 29, 4600 Køge