MAPS 24/7
‘Vores Kunst. Folkets samling.’— MAPS lancerer ny digital platform, der bringer kunsten i det offentlige rum tættere på alle.
For første gang skabes der en samlet digital indgang til kunsten i det offentlige rum i hele Danmark.
Overalt i landet findes der kunst. På torve, i boligområder, ved stationer, i parker og langs veje. Værker, der er en del af vores fælles rum og vores fælles historie, men som alt for ofte forbliver usete.
MAPS 24/7 er en ny måde at opdage dem på!
Platformen samler, kortlægger og aktiverer kunsten på tværs af landet og gør det muligt at opleve den dér, hvor livet allerede udfolder sig, i byen, i landskabet og i hverdagen.
MAPS 24/7 er ikke et samlet register, men en kurateret og fagligt funderet indgang til kunst i det offentlige rum. Et udvalg af værker, sammensat af MAPS i samarbejde med eksperter og lokale ildsjæle, der åbner for nye perspektiver på, hvad kunst er og kan være.
For kunsten i det offentlige rum er mere end monumenter og skulpturer. Den kan være et landskab midt i byen, et lysværk, en konstruktion, en detalje, der ændrer, hvordan vi bevæger os, hvad vi ser, og hvordan vi forstår de steder, vi er fælles om.
MAPS 24/7 er en ny national infrastruktur for kunsten i det offentlige rum. Et fælles overblik. En fælles guide.
En fælles samling.
gå på opdagelse i værker og ruter i hele landet
få viden, fortællinger og nye perspektiver på det, du passerer
opleve kunsten som en aktiv del af din hverdag
Glæd dig til 2027, hvor vi lancerer platformen med de første 500 værker fra forskellige dele af landet, så du kan gå på opdagelse i kunsten omkring dig.
Video
Silas Inoue, Bond, 2023, aluminium, rustfrit stål, 150 cm i diameter. Kalundborg Gymnasium og HF, Kalundborg. Foto: Malle Madsen. Støttet af Ny Carlsbergfondet.
Sophia Kalkau, Zygote, 2023, bronze, 1000 x 260 x 212 cm. Christmas Møllers Plads, København. Foto: Anders Sune Berg. Støttet af Ny Carlsbergfondet.
Lea Guldditte Hestelund, Beboerne, 2024, malet gummi, syv skulpturer, hver 40 x 120 cm. Gigantium Station, Aalborg. Foto: Rikke Ehlers. Støttet af Statens Kunstfond og Obel Family Foundation.
Elmgreen & Dragset, Han, 2012, poleret rustfrit stål med mekaniske øjenbevægelser, 190 x 140 x 90 cm. Kulturværftet, Helsingør. Foto: Robert Damisch. Støttet af Statens Kunstfond.
YEARS, Betwixt, 2025, granit, ni skulpturer, variable mål. Letbaneforplads Ishøj Strand, Ishøj. Foto: Laura Stamer. Støttet af Ny Carlsbergfondet.
Niels Povlsgaard & Johan Gjødes, Den Uendelige Bro, 2015, træ, 6000 cm i diameter. Varna Strand / Ballehage Strand, Aarhus.
Video: Maite Goth Hagemann.
Gif
Silas Inoue, Bond, 2023, aluminium, rustfrit stål, 150 cm i diameter. Kalundborg Gymnasium og HF, Kalundborg. Foto: Malle Madsen. Støttet af Ny Carlsbergfondet.
Sophia Kalkau, Zygote, 2023, bronze, 1000 x 260 x 212 cm. Christmas Møllers Plads, København. Foto: Anders Sune Berg. Støttet af Ny Carlsbergfondet.
Lea Guldditte Hestelund, Beboerne, 2024, malet gummi, syv skulpturer, hver 40 x 120 cm. Gigantium Station, Aalborg. Foto: Rikke Ehlers. Støttet af Statens Kunstfond og Obel Family Foundation.
Henrik Plenge Jakobsen, Stella Nova, 2024, rustfrit stål, guld, palladium, kobber og pigment, 438 cm i diameter. København Syd Metrostation, København. Foto: Anders Sune Berg. Støttet af Statens Kunstfond, Obel Family Foundation og Villum Foundation.