15 Minute Intro: Tove Storch
11.10.2026 12:15 – 12:30
Få en kort introduktion til Forarbejder til Tove Storchs Skibet.
Udstillingen giver et sjældent indblik i processen bag Tove Storchs 17 meter lange røde betonskulptur Skibet, skabt specifikt til midterrabatten på Enghavevej i Bavnehøj i København.
I introduktionen kommer du tæt på processen bag Skibet og på de modeller, tegninger og skitser, der viser, hvordan værket gradvist har taget form. Hør om Tove Storchs eksperimenter med materialer og tyngdekraft og om vejen fra de første undersøgelser til den 17 meter lange skulptur på Enghavevej.
Kombinér introduktionen med frokost i caféen inden — eller kaffe og kage bagefter.
Varighed: 15 minutter
Pris: Gratis efter betalt entré
Foto: Model af Skibet