Grundlovsdag på MAPS
Særomvisning i udstillingen Jeg er alle kvinder og filmvisning
05.06.2026 11:00 – 20:00
Nørregade 29, 4600 Køge
Foto: © Studio Kirsten Justesen
På Grundlovsdag retter MAPS blikket mod det offentlige rum som et demokratisk rum – et fælles rum, vi er med til at forme, og hvor kunsten bidrager til at bevare og formidle vores fælles kulturarv.
Dagen tager afsæt i Kirsten Justesens udstilling Jeg er alle kvinder – forarbejder til Monument for grevinde Danner. Grevinde Danner levede i den periode, hvor Danmark bevægede sig fra enevælde mod demokrati. Hun var gift med Frederik 7., der underskrev Grundloven i 1849, og i Kirsten Justesens monument indgår Grundloven som et af de centrale dokumenter i værket.
Program
Filmvisning hele dagen
Dokumentaren om Kirsten Justesen og arbejdet med Monument for grevinde Danner vises løbende hele dagen.
Kl. 13.00 Særomvisning
Deltag i en særomvisning i udstillingen Jeg er alle kvinder – forarbejder til Monument for grevinde Danner og få indblik i værkets tilblivelse og de mange forarbejder bag monumentet.
Deltagelse er gratis for alle besøgende med gyldig entrébillet.