Guided introduktion: A Black Hole Calling Us
Cecilie Waagner Falkenstrøm
23.09.2026 15:00 – 15:15
Få en introduktion til A Black Hole Calling Us hver onsdag kl. 15.
A Black Hole Calling Us er Cecilie Waagner Falkenstrøms store interaktive installation på Stationspladsen i Køge. Gennem otte skærme og et omsluttende lydunivers inviterer værket dig på en rejse mod – og ind i – et sort hul.
I introduktionen kan du høre om, hvordan værket bevæger sig i krydsfeltet mellem kunst, teknologi og videnskab, og hvordan Cecilie Waagner Falkenstrøm i samarbejde med forskere fra Niels Bohr Institutet har omsat forskning i sorte huller til en sanselig kunstnerisk oplevelse. Du får også mulighed for selv at træde ind mellem værkets otte skærme og opleve, hvordan din egen krop bliver en del af værket.
Praktisk info:
Vi mødes på MAPS kl. 15 og går mod Stationspladsen (3-4 minutters gang), hvor der vil være introduktion til værket.
Varighed: 15 minutter
Pris: Gratis efter betalt entré
Cecilie Waagner Falkenstrøm. A Black Hole Calling Us, ARoS, 2026. Photo: Mads Smidstrup