Vandringer med Kunsten som Kompas
Performing Landscapes Køge
Dato: 22. august i tidsrummet 10.00-16.30
Sted: Forskellige startsteder i Køge / alle vandringer slutter på Bramhøjgaard
Deltagelse er gratis – tilmelding nødvendigt
Hvordan forandrer landskabet sig, når vi oplever det gennem kunsten?
Tag med på vandringer sammen med kunstnere gennem Køges skjulte landskaber, glemte tider og forunderlige fortællinger. Med kroppen, sanserne og nysgerrigheden som kompas fører kunstnere publikum ind i nye møder med de omgivelser, vi færdes i, og er forbundet med.
Fire kunstnere og kunstnergrupper inviterer til poetiske ritualer, iscenesatte udgravninger, dansende landskaber og hemmelige planteliv. Sammen undersøger de, hvordan mennesker, natur, historie og sted hænger uløseligt sammen.
Program
Kl. 10.00-13.00: Sisters Hope – Sikr din billet her
Kl. 13.00-15.30: Søren Lose & Thomas Seest – Sikr din billet her
Kl. 13.00-16.00: Tora Balslev – Sikr din billet her
Kl. 14.00-16.30: Georg Jagunov – Sikr din billet her
Performing Landscapes Køge præsenteres af Metropolis – Københavns Internationale Teater i samarbejde med MAPS – Museum of Art in Public Space og Køge Kommune som en del af kommunens projekt SceneKANT.
Alle vandringer slutter på Bramhøjgaard, hvor du kan opleve flere værker fra SceneKANT-programmet. Læs mere her
OM PERFORMING LANDSCAPES
Performing Landscapes samler kunstnere i et landsdækkende projekt, der undersøger, hvordan kunsten kan bringe os tættere på den myldrende verden, vi er en del af; i naturen, i landskaberne og i os selv.
Gennem sanselige, stedsspecifikke værker giver kunstnerne os nye måder at opleve vores omgivelser på -og nye perspektiver på, hvordan vi kan leve mere bæredygtigt og i tættere samspil med det, der omgiver os.
Performing Landscapes organiseres af Metropolis – Københavns Internationale Teater i samarbejde med lokale partnere og med støtte fra Statens Kunstfond. www.metropolis.dk
OM SCENEKANT
SceneKANT er Køge Kommunes nye kulturinitiativ, der bringer scenekunst, performance og kunstoplevelser ud i det offentlige rum og tættere på borgerne. Projektet har fokus på at aktivere byens områder gennem kunstneriske oplevelser på utraditionelle steder, hvor kultur og byliv mødes. SceneKANT udvikles i samarbejde med Helsingør Teater og PASSAGE Festival og kombinerer lokale samarbejder med internationale kunstoplevelser. Formålet er at skabe fællesskab, styrke byens identitet og gøre scenekunsten mere tilgængelig for alle borgere – både børn, unge og voksne.
SceneKANT er et samarbejde mellem Køge Kommune og Helsingør Teater. Læs mere om SceneKANT 2026 med det italienske Teatro Stalker her
Sisters Hope: Sisters Sensing (Local)
Kl. 10.00-13.00
Mødested: MAPS, Nørregade 29, Køge
Afslutning: Bramhøjgaard, Ølsemagle Kirkevej 62, Køge
Ruten er ca. 7 km.
NB! Kun plads til 10 deltagere. Alder: 16+. Vandringen foregår i stilhed og uden telefoner. Ritualerne dokumenteres af en fotograf. Deltagere bedes være klædt i sort og hvidt.
Søren Lose & Thomas Seest: Støvdrager Vandring
Kl. 13.00-15.30
Mødested: Køge Nord Madskov på hjørnet af Egedesvej og Nordlyset
Afslutning: Bramhøjgaard, Ølsemagle Kirkevej 62, Køge
NB! For alle, som kan vandre 4 km.
Tora Balslev: Jordforbindelser
Kl. 13.00-16.00
Mødested: Ølsemagle Revle på stranden
Afslutning: Bramhøjgaard, Ølsemagle Kirkevej 62, Køge
NB! Kun plads til 20 deltagere. Alder: 16+. Du skal kunne vandre 5 km., være på fødderne i 2,5 time og kunne komme op og ned fra græsset.
Georg Jagunov: Vandring med Flint
Kl. 14.00-16.30
Mødested: Skensved Hallen, Højelsevej 1B, Lille Skensved
Afslutning: Bramhøjgaard, Ølsemagle Kirkevej 62, Køge
NB! Kun plads til 20 deltagere. Alle aldre er velkomne. Vandringen er ca. 4,5 km.